Indsigt
Har du brug for klarhed over udlændingeretten?
Vi formidler juridisk viden og faglige perspektiver, så komplekse regler bliver mere forståelige.
Juridiske perspektiver fra praksis
Udlændingeretten er et dynamisk retsområde, hvor lovgivning, praksis og myndighedernes vurderinger løbende udvikler sig.
Derfor er det ikke altid tilstrækkeligt at kende lovens ordlyd eller de generelle oplysninger på udlændingemyndighedernes hjemmesider. Mange spørgsmål kræver indsigt i praksis, dokumentationskrav og de vurderinger, der faktisk får betydning i sagsbehandlingen.
Hos legalstay følger vi udviklingen tæt og deler faglige perspektiver, der gør komplekse regler mere tilgængelige og brugbare.
EU-familieliv: 5 uger i Sverige er ikke nok
Dato: 14. april 2025
Selvom der ikke gælder et fast tidskrav, var 5 ugers ophold ikke nok til at dokumentere et reelt og stabilt familieliv.
Læs mere
Kan et kort ophold i Sverige åbne døren til EU-opholdsret i Danmark?
Svaret er nej – i hvert fald ikke, hvis opholdet alene har karakter af et kort besøgsophold. Udlændingenævnet har i en afgørelse fra december 2024 slået fast, at det afgørende er, om der faktisk er opbygget eller styrket et reelt familieliv dér.
Sagen handlede om en 20-årig statsborger fra Zambia, der søgte om EU-opholdskort som familiemedlem til sin mors danske ægtefælle. Den danske statsborger havde boet i Sverige og ønskede efter tilbagevenden til Danmark at tage ansøgeren med under reglerne om sekundær bevægelighed.
Hvad siger reglerne?
Når en dansk statsborger har brugt sin ret til fri bevægelighed i et andet EU-land, kan familiemedlemmer i visse tilfælde få afledt opholdsret i Danmark. ’’Familiemedlemmer’’ omfatter også børn under 21 år enten af den danske ægtefælle eller dennes ægtefælle/samlever.
Men det kræver, at der er opbygget eller konsolideret et reelt familieliv i det andet EU-land — i denne sag Sverige
Hvorfor fik ansøgeren afslag?
Selvom ansøgeren var 20 år og derfor som udgangspunkt kunne være omfattet som barn af ægtefællen, var det ikke nok.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren kun havde opholdt sig i Sverige i ca. 5 uger, før familien rejste videre til Danmark. Før det havde hun boet i Zambia, hvor hun havde sin faste bopæl, skolegang og daglige liv.
Nævnet vurderede derfor, at opholdet i Sverige havde karakter af et besøgsophold — ikke et reelt familieliv, der var opbygget eller konsolideret i Sverige.
Hvad skal man tage med?
Afgørelsen viser, at det ikke er nok at være omfattet af personkredsen. Familien skal også kunne dokumentere, at der faktisk blev etableret eller styrket et reelt familieliv i det andet EU-land, før den danske statsborger vendte tilbage til Danmark.
Det hjælper derfor ikke i sig selv, at familien efterfølgende bor sammen i Danmark.
legalstay anbefaler
Skal I bruge EU-reglerne om sekundær bevægelighed, bør opholdet i det andet EU-land planlægges grundigt, inden I vender tilbage til Danmark.
Der gælder ikke et fast minimumskrav til opholdets længde, men jo kortere opholdet er, desto stærkere skal dokumentationen være.
Sørg derfor for at dokumentere fælles bopæl, dagligdag, forsørgelse og familiens faktiske liv i det andet EU-land. Timing, opholdets varighed og dokumentationen kan være afgørende.
Kortvarigt arbejde giver ikke opholdsret
Dato: 14. april 2025
Ret til ophold kræver ét års lovligt arbejde hos samme arbejdsgiver. Arbejde uden opholdstilladelse tæller ikke med.
Læs mere
Tæller arbejde altid med, hvis man har haft lønindkomst i Danmark?
Ikke efter Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet. Udlændingenævnet har i en afgørelse fra 2023 slået fast, at arbejde kun kan bruges til at opbygge rettigheder, hvis det er udført under lovligt ophold.
Sagen handlede om en tyrkisk statsborger, der tidligere havde haft opholdsret i Danmark som medfølgende familiemedlem efter EU-reglerne. Han havde haft lønindkomst i Danmark og gjorde bl.a. gældende, at han også havde drevet selvstændig virksomhed.
Hvad siger reglerne?
Efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6 kan en tyrkisk arbejdstager i visse tilfælde få ret til fortsat ophold og arbejde i Danmark.
Det kræver som udgangspunkt ét års lovlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.
Hvorfor fik ansøgeren afslag?
Ansøgeren havde haft opholdsret fra december 2016, men SIRI vurderede i august 2019, at opholdsretten var ophørt.
I den periode, hvor ansøgeren havde lovlig opholdsret, havde han kun haft lønindkomst i ca. 6 måneder. Han opfyldte derfor ikke kravet om ét års lovlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.
Den senere lønindkomst fra juli 2020 til marts 2021 kunne ikke føre til et andet resultat, da ansøgeren på det tidspunkt ikke havde lovligt ophold i Danmark. Oplysningen om selvstændig virksomhed ændrede heller ikke vurderingen.
Hvad skal man tage med?
Afgørelsen viser, at det afgørende ikke blot er, om man har arbejdet i Danmark, men om arbejdet har været lovligt i opholdsretlig forstand.
Arbejde uden lovligt ophold kan ikke bruges til at opbygge rettigheder efter Associeringsaftalen. Det samme gælder, hvis beskæftigelsen ikke opfylder kravet om varighed og tilknytning til samme arbejdsgiver.
legalstay anbefaler
Vil du påberåbe dig rettigheder efter Associeringsaftalen, er det vigtigt at have styr på dokumentationen fra starten. Du skal kunne vise, at du havde lovligt ophold, mens du arbejdede, at du arbejdede hos samme arbejdsgiver i mindst ét år, og at du modtog løn for arbejdet.
Arbejde tæller kun med, hvis det er udført under lovligt ophold.
Dispensation ved udrejse: Når sygdom får betydning
Dato: 14. april 2025
Nævnet fandt, at alvorlig sygdom ikke var tilstrækkeligt vurderet ved afgørelsen om bortfald af opholdstilladelse.
Læs mere
Hvad sker der med din opholdstilladelse, hvis du bliver i udlandet længere end planlagt på grund af sygdom?
Det spørgsmål var centralt i en afgørelse fra januar 2025, hvor Udlændingenævnet hjemviste en sag om bortfald af opholdstilladelser, fordi SIRI ikke havde begrundet vurderingen tilstrækkeligt.
Sagen handlede om en mor og hendes to mindreårige børn fra Pakistan, der havde opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlemmer til en arbejdstager. De rejste til Pakistan i januar 2024, og i juni 2024 søgte de om dispensation fra bortfald, fordi moren efter en ufrivillig abort, infektioner og dårligt helbred ønskede at blive i Pakistan sammen med børnene i en længere periode.
Hvad siger reglerne?
En opholdstilladelse kan bortfalde, hvis man opholder sig uden for Danmark i længere tid.
I visse tilfælde kan man dog søge om dispensation, så opholdstilladelsen bevares, selvom man er udrejst. Det kræver bl.a., at ansøgningen indgives, før opholdstilladelsen bortfalder, og at der er en konkret begrundelse for udlandsopholdet.
Hvorfor blev sagen hjemvist?
Moren og børnene havde søgt om dispensation inden for 6 måneder efter udrejsen. Alligevel lagde SIRI bl.a. vægt på, at ansøgningen først var indgivet næsten 6 måneder efter udrejsen, og at der blev søgt om dispensation frem til oktober 2025.
Udlændingenævnet vurderede, at SIRI’s afgørelse var mangelfuld, da SIRI ikke i tilstrækkelig grad havde forholdt sig til de relevante hensyn, herunder at ansøgningen var indgivet, før opholdstilladelserne bortfaldt automatisk.
Udlændingenævnet lagde også vægt på, at SIRI skulle have givet familien en frist til at rejse tilbage til Danmark, fordi de havde søgt om dispensation, før opholdstilladelserne bortfaldt. En ansøger må ikke miste sin opholdstilladelse alene fordi myndighederne først træffer afgørelse efter bortfaldstidspunktet.
Hvad skal man tage med?
Afgørelsen viser, at myndighederne skal foretage en konkret vurdering, når der søges om dispensation fra bortfald.
Det er ikke nok at se på, hvor længe ansøgeren har været ude af Danmark. Myndighederne skal også inddrage formålet med udrejsen, tidspunktet for ansøgningen og de konkrete forhold, der begrunder behovet for at blive i udlandet.
Sygdom og helbredsmæssige forhold kan derfor være relevante, men de skal dokumenteres og vurderes konkret.
Legalstay anbefaler
Skal du være ude af Danmark i længere tid, bør du altid undersøge, om dit ophold i udlandet kan få betydning for din opholdstilladelse.
Hvis du søger om dispensation fra bortfald, skal ansøgningen forklare tre ting klart: hvorfor du er udrejst, hvorfor du ikke kan vende tilbage endnu, og hvornår du forventer at rejse tilbage til Danmark.
Ved sygdom bør dokumentationen ikke kun bekræfte, at du er syg. Den bør også forklare, hvorfor sygdommen gør det nødvendigt at blive i udlandet, hvilken behandling du modtager, og hvornår du forventes at kunne rejse tilbage til Danmark.
Permanent ophold: Madleveringsbud bør tælle med som arbejde
Dato: 10. februar 2025
Kan arbejde som madleveringsbud tælle med, når man søger permanent ophold?
Læs mere
Det spørgsmål tog Udlændingenævnet stilling til i en afgørelse fra 2025. Sagen viser, at platform- og leveringsarbejde ikke automatisk kan sorteres fra. Det afgørende er, hvordan arbejdet faktisk er udført — og om det kan dokumenteres.
Sagen handlede om en syrisk statsborger, der havde søgt om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen gav afslag, fordi ansøgeren efter styrelsens vurdering ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Under klagesagen blev der imidlertid fremlagt dokumentation for ansøgerens arbejde som madleveringsbud.
Hvad siger reglerne?
Ét af kravene til permanent opholdstilladelse er, at man skal opfylde beskæftigelseskravet.
Det betyder bl.a., at man skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig virksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år.
Hvorfor blev sagen hjemvist?
Det afgørende var, om arbejdet som madleveringsbud efter sin karakter kunne tælle med som beskæftigelse.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for arbejdet, herunder lønsedler og oplysninger om arbejdstimer. Det blev også oplyst, at ansøgeren arbejdede fast hos madleveringsvirksomheden og havde et betydeligt timetal.
Nævnet vurderede på den baggrund, at arbejdet som madleveringsbud skulle anses som lønmodtagerarbejde og derfor indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.
Udlændingestyrelsen havde ikke taget stilling til dette arbejde i den relevante periode. Sagen blev derfor sendt tilbage, så styrelsen kunne vurdere sagen igen på det korrekte grundlag.
Hvad viser afgørelsen?
Afgørelsen viser, at det ikke er stillingsbetegnelsen, der er afgørende, men arbejdets reelle karakter.
Arbejde som bud, chauffør eller platformarbejder kan ikke automatisk afvises som relevant beskæftigelse. Myndighederne skal se konkret på, hvordan arbejdet faktisk er udført, og om det kan dokumenteres som lønmodtagerarbejde eller selvstændig virksomhed.
Hvis arbejdet er reelt, dokumenteret og har det nødvendige omfang, kan det få betydning for vurderingen af permanent ophold.
legalstay anbefaler
Søger du permanent ophold, bør du sikre, at alt relevant arbejde indgår i vurderingen — også arbejde som bud, lagermedarbejder, platformarbejder eller lignende.
Det afgørende er ikke stillingens titel, men arbejdets reelle karakter og omfang. Hvis en bestemt arbejdsperiode ikke er medregnet i din sag, kan det være, at myndighederne ikke har taget korrekt stilling til arbejdets reelle karakter og omfang.
Proformaægteskab: Når ægteskabet ikke er nok
Dato: 26. oktober 2023
Kan man få familiesammenføring, hvis man er gift — men myndighederne tvivler på, om ægteskabet er reelt?
Læs mere
Det spørgsmål var centralt i en afgørelse fra Udlændingenævnet, hvor en ansøger fik afslag på ægtefællesammenføring. Nævnet vurderede, at der var et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet var indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Sagen handlede om et ægtepar, der havde indsendt dokumentation for deres relation, herunder online korrespondance. De talte samme sprog, der var ikke stor aldersforskel mellem dem, og de havde opholdt sig sammen efter ægteskabets indgåelse.
Alligevel var det ikke nok.
Hvad siger reglerne?
Ved ægtefællesammenføring er det ikke tilstrækkeligt, at ægteskabet formelt er gyldigt.
Myndighederne kan give afslag, hvis der er et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet er indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse.
Det kaldes ofte et proformaægteskab.
Hvorfor fik ansøgeren afslag?
Udlændingenævnet lagde vægt på, at parret ikke havde godtgjort et sædvanligt og personligt kendskab til hinanden.
Det fik særlig betydning, at referencen under det mundtlige nævnsmøde ikke kunne svare mere konkret på spørgsmål om parrets online kontakt, hvad de havde foretaget sig under besøget i forbindelse med ægteskabet, og hvilke familiemedlemmer de havde besøgt.
Selvom der var forhold, der talte for parret — bl.a. fælles sprog, begrænset aldersforskel og indsendt korrespondance — vurderede nævnet samlet, at ægteskabet var indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse.
Hvad viser afgørelsen?
Afgørelsen viser, at dokumentation for kontakt ikke altid er nok.
Myndighederne ser også på kvaliteten af relationen: om parret kender hinanden personligt, kan forklare deres forhold konkret, og om oplysningerne hænger sammen med et reelt ægteskab.
Det afgørende er derfor ikke kun, om man kan dokumentere, at der har været kontakt. Det afgørende er, om kontakten og samlivet viser en reel relation.
legalstay anbefaler
Ved ægtefællesammenføring er det ikke nok at dokumentere, at ægteskabet formelt er indgået. Ansøgningen bør også vise, at relationen er reel.
Det betyder, at parret bør kunne forklare forholdets forløb: hvordan de mødte hinanden, hvordan kontakten udviklede sig, hvornår de har været sammen, og hvorfor de valgte at gifte sig.
Dokumentation som beskeder, billeder og rejsebilag kan være vigtig, men den bør understøtte en samlet og troværdig fortælling om forholdet.
Hvis parret indkaldes til interview eller nævnsmøde, er det ofte de konkrete detaljer om hverdagen, kontakten og hinanden, der får betydning for vurderingen.
Fætter/kusine-ægteskab: Når familierelationen skærper vurderingen
Dato: 13. november 2019
Kan man få ægtefællesammenføring, hvis man er gift med sin fætter eller kusine?
Læs mere
Det kan man godt i nogle tilfælde — men en afgørelse fra november 2019 viser, at myndighederne ser særligt grundigt på, om ægteskabet er indgået frivilligt, når parret er nært beslægtet. I denne sag fik ansøgeren afslag, fordi Udlændingenævnet vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at afkræfte tvivlen om, hvorvidt ægteskabet var indgået efter begge parters eget ønske.
Hvad siger reglerne?
Et af kravene til ægtefællesammenføring er, at ægteskabet skal være indgået efter begge parters eget ønske.
Hvis parret er nært beslægtet, fx fætter og kusine, kan det efter udlændingeloven give anledning til en formodning om, at ægteskabet ikke er indgået frivilligt.
Det betyder ikke, at fætter/kusine-ægteskaber automatisk afvises. Men parret skal kunne vise, at ægteskabet bygger på en reel og selvstændig beslutning.
Hvorfor fik ansøgeren afslag?
Parret var fætter og kusine. De havde kun haft telefonisk kontakt, før de besluttede at gifte sig, og ægteskabet blev indgået få dage efter deres første personlige møde.
Udlændingenævnet lagde derfor vægt på, at parret ikke havde dokumenteret et længerevarende og indgående kendskab til hinanden ud over den familiemæssige relation.
På den baggrund fandt nævnet, at der fortsat var tvivl om, hvorvidt ægteskabet var indgået efter begge parters eget ønske.
Hvad viser afgørelsen?
Afgørelsen viser, at familierelationen i sig selv ikke udelukker ægtefællesammenføring.
Men hvis parret er nært beslægtet, bliver det særligt vigtigt at kunne dokumentere relationens selvstændige karakter. Myndighederne ser bl.a. på, hvor længe parret har kendt hinanden som par, hvordan forholdet udviklede sig, hvem der tog initiativ til ægteskabet, og om parret selv har haft reel indflydelse på beslutningen.
Det er altså ikke nok at forklare, at man kender hinanden gennem familien. Det afgørende er, om der også kan dokumenteres et personligt og frivilligt forhold mellem parterne.
legalstay anbefaler
Er du gift med en nært beslægtet person, bør ansøgningen forberedes særligt grundigt. Efter legalstays erfaring bliver sager med familierelationer ofte vurderet skærpet, fordi myndighederne ser nærmere på, om ægteskabet er indgået frivilligt og bygger på et reelt parforhold.
Jo tættere familierelationen er fx fætter/kusiner, desto vigtigere er det at dokumentere, at ægteskabet bygger på et reelt, personligt og frivilligt forhold.
Hvad skal du have hjælp til?
Vi tilbyder rådgivningn inden for alle områder af udlændingeretten,
og skræddersyr løsninger, der matcher dit individuelle behov
Familiesammenføring
Vi hjælper dig og din familie med at opnå lovligt ophold i Danmark og være sammen.
Arbejdstilladelse
Rådgivning om ophold og arbejde i Danmark – for både virksomheder og medarbejdere.
Permanent opholdstilladelse
Vi hjælper dig gennem kravene til permanent ophold og hjælper med en stærk ansøgning.
Statsborgerskab
Få hjælp til ansøgning om dansk statsborgerskab – vi sikrer, at du opfylder kravene.
Visum
Vi rådgiver om visumtyper og krav, uanset om du skal besøge, studere eller arbejde i Danmark.
Klage og genoptagelse
Vi vurderer dine muligheder for klage eller genoptagelse og fører sagen med fokus på retfærdighed.
KONTAKT OS
Fortæl os om din situation – vi vender hurtigt tilbage
Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale. Vi behandler alle henvendelser fortroligt og med respekt.
Ring til os på +45 42 66 69 34